På Læssøesgade i Aarhus C ligger en perle af mystik, historie og passion. De gamle rødstensmure gemmer på magiske traditioner, som hver tirsdag bringes videre af børn og frivillige ildsjæle – her kan du ikke undgå at blive fortryllet.

Foto: Julie Tordrup

Kappeklædte skikkelser står i en kreds, alle med deres tryllestav knyttet til brystet. Det er få minutter siden, at børnene rullede med stolene og trommede i bordene. ”Mærk hvordan I står. Det er jer. Forestil jer, at I forlader jeres krop. Måske står jeres ben anderledes nu? Det er jeres rolle.” Noah, en af arrangørerne, kigger rundt. Den eneste trommen man kan høre, er grenene mod ruden. Med ét er børnenes uro forsvundet. Det er tid til in-game.

Hver tirsdag bliver Læssøesgades skole i Aarhus, forvandlet til Aros Akademi for Magi. I 3,5 år har frivillige åbnet dørene til rollespilstilbuddet for børn i alderen 9-15 år. Lange korridorer og majestætiske søjler danner ramme for et univers med klirrende amuletter, magiske væsener og besværgelser. Selv kalder arrangørerne det et nørdefællesskab, hvor alle kan deltage. På skolen går der 56 elever. En af dem er Vigga, som har været med siden begyndelsen: ”Det bedste er alle de nye venner, og ar vi leger sammen med de voksne, arrangørerne.”

Porten til magi

”Skal du ind her?” En spinkel fyr lurer ud gennem dørsprækken. Den massive trædør knirkes åben og bliver hurtigt låst igen. En madpakket dunst af lunken salami er det eneste velkendte ved det klasselokale, hvor arrangørerne gør sig klar. I hjørnet sidder en fe og udsmykker sine arme med guldsnirkler. Et væsen med hvide hundeører stiller sulten med en Klovborg-mad, og Dr. Mallius, akademiets nye lærer, får limet horn i panden.

En seriøs tone slås an, da Asmus, akademiets hovedarrangør, holder dagens briefing. Her husker han arrangørerne på deres særlige ansvar. For at rollespillet kan fungere, skal der skelnes mellem leg og virkelighed. Der er en risiko for, at børnene tager virkelige følelser med ind i rollespillet – og omvendt. Det er forvirrende og kan ødelægge legen for dem selv og medspillerne. ”Vi lærer børnene om at være off-game, hvor vi er os selv, og in-game, hvor vi påtager vores roller”, forklarer Asmus. ”Hvis jeg siger noget in-game, er det min rolles følelser. Det er ikke sikkert, at jeg mener det samme off-game.”

Inkluderende bagtanker

Det runger i skolens hvælvinge, da en elev hidkalder et lyn fra himlen på vej ned til dagens velkomst hos rektor Schwarzwald. Hvin og fnis stopper, da eleverne opdager hans knyttede næve over hovedet. Rektor forklarer om fagene børnene kan blive undervist i i dag. For et voksent øre, er fagene ikke tilfældige – der er en lærerig bagtanke med alt. I dag kan børnene blandt andet dygtiggøre sig i: Sinds- og følelsesmagi, magisk mobning og IT-klubben – ”eller introvertklubben,” præciserer en af akademiets lærere. Klubben har i dag mistet deres magiske krydderbolle, og nu bliver de nødt til at komme ud blandt andre og være sociale væsener for at finde den – hvordan skal det mon gå?

Fantasiens farer

Det ringer ind til første time: stridsmagi. En absolut nødvendighed at lære, når man er ny elev på skolen, mener rektor Schwarzwald. ”Hvad der sker i cirklen, bliver i cirklen. Må den bedste magiker vinde”, lyder det samstemmigt. Med store armbevægelser kaster to elever, Tarak og Karl den Sorte, angrebsbesværgelser efter hinanden. ”Ignis,” råber Tarak og prøver at sætte ild til modstanderens fødder. Men Karl den Sorte er hurtig på trylletrækkeren: ”Swish”, siger han, og fejer besværgelsen af vejen før flammer får ham. Der er en dirrende energi og striden fortsætter indtil et kraftigt vindstød puster Tarak i knæ. Hans sammenbidte ansigt fortrækker sig til et smil, da Karl giver ham hånden. De griner.

Pludselig er rektor ude af syne og så starter spilopperne: ”Hvad hvis vi alle laver ”ignis” på samme tid? Så kan vi måske sætte ild til dugen,” hvisker en elev til de andre. 3, 2,1. Et flammehav tårner sig op for øjnene af dem, så voldsomt, at dugen stadig ligger hvid, pæn og nydækket. Klik, klak. Rektors skridt. ”Hvad gør vi?” ryster en elev. Tarak kommer dem alle til undsætning. ”Finite”, svinger han med tryllestaven. Flammerne forsvinder, og de ånder alle lettet op. ”Hvor er det dejligt, at I er så passionerede stridsmagikere. Det får I brug for, hvis I vil vinde Den Magiske Turnering.”

Et uendeligt univers

I Danmark er rollepilskulturen voksende, og de fleste starter med at udforske live-rollespil som børn. Udover Aros Akademi for Magi er der fire magiske skoler i Danmark fordelt ud på hele landet. Hvert år dyster skolerne til Den Magiske Turnering – et sommerrollespil, som bliver afholdt på Efterskolen Epos. Foruden leg og socialisering på tværs af køn, alder og geografi, åbner arrangementet deltagernes øjne for, at magien ikke slutter, når de fylder 15. Måske de vil på rollespilsefterskole eller blive arrangør?

Medbestemmende kapper

Tilbage i salami-lokalet forklarer arrangørerne, hvorfor det er vigtigt at få børnene til at reflektere i legen. De skal lære at være bevidste om, hvilke forskelle der er på dem selv og deres rolle. ”Her på skolen har vi hovedsageligt en dramatistisk tilgang til rollespil. Vi lærer eleverne at skabe deres egen rolle og tænke over hvilke medfølger deres valg kan få,” forklarer de. Når et barn starter på akademiet, har de selv tænkt over, hvem deres rolle er. De inddeles i huse alt efter hvilke karaktertræk, deres rolle har.

In-game optræder Vigga, som eleven Dracy, der er en del af hus Fafner: ”I vores hus går vi meget op i at værne om skolens traditioner, vores relationer og være trofaste”. Før Vigga startede på akademiet, gik hun til teater, men rollespil er meget sjovere: ”Her er det mig som opfinder min rolles historie og personlighed ”. Hun kigger op på bedsteveninden, som tripper. På en magisk skole er interview ikke på skemaet, og de har altså kun fem minutter til at finde deres kapper før in-game starter.